samarbejde

Samarbejde med virksomheder og organisationer

Trafikforskningsgruppen har tradition for tæt samarbejde med offentlige og private virksomheder og organisationer. Forskningsgruppen ønsker at fastholde og videreudvikle denne tradition.

Samarbejdsmulighederne vedrører typisk forskningsprogrammer og -projekter, analyse- og rådgivningsarbejde samt de studerendes projektarbejder og eksterne praktikophold. Dertil kommer en lang række konkrete aktiviteter som konferencer, seminarer, workshops samt samarbejder om Ph.d- og efteruddannelse.

Idéer til samarbejde, projekter eller projektforslag?

Vi hører gerne fra virksomheder og organisationer med ønsker og eventuelt idéer til samarbejde om forskning eller til projekter eller projektforslag, som studerende kunne arbejde med i deres studie.

Få en kandidatstuderende i praktik

Virksomheder, der ønsker at få en af instituttets kandidatstuderende i praktik, kan henvende sig til studielektor Niels Melchior, der som praktikvejleder formidler kontakten mellem studerende og praktikpladser.