AAU logo

Sektionen for Architectural Engineering

Om sektionen

Om sektionen

Sektionen for Architectural Engineering udfører undervisning og forskning i analyse, projektering, konstruktion og drift af bygninger og deres tekniske systemer. Sektionen for Architectural Engineering fokuserer på en integreret og multidisciplinær tilgang til opnåelse af optimal udformning og konstruktion af bygninger og deres tekniske systemer med speciel opmærksomhed på deres indvirkning på kvalitet af bygningers brugssystemer og det omgivende miljø. Dette forudsætter integration af arkitektonisk design og tekniske systemer som belysning, akustik, brandbeskyttelse, opvarmning, ventilation, den bærende konstruktion, kommunikations- og styringssystemer o.s.v. såvel som tæt samarbejde med andre nøgleaktører i byggeprocessen.

Forskningsgrupper i sektionen

  • +

    Bygningsinformatik

    Gruppen arbejder tværvidenskabeligt i forskning og undervisning med nær kontakt til andre af universitetets institutter som Arkitektur og Design, Produktion, Datalogi, og Proceskontrol.

    Gruppens forskningsfokus ligger inden for strukturering af IKT-værktøjer i hele byggeprocessen med speciel fokus på de tidlige og sene faser af processen. Eksempler på forskningsområder, der inkluderer både design og analyse, er vidensrepræsentationer og modelintegration, videnhåndtering, multimedie/virtual realitity interfaces til internetbaserede ressourcer, design af brugergrænseflader og kortlægning af brugerbehov og -krav, computerstøttet samarbejde, intelligente bygninger og digitale infrastrukturer samt sprog og systemer til integration på metaniveau af byggeproces-relateret information. Forskning og demonstratorudvikling udføres som regel i nært samarbejde med erhvervslivet. Udvikling af demonstratorer og brugermedvirken i design spiller en central rolle i samarbejdet med erhvervslivet.

    Bygningsinformatik har fokus på praktisk anvendelige løsninger kombineret med den nyeste udvikling og teknologier inden for bl.a.:

    • Formalisering af byggeriets processer og produkter ud fra en systembetragtning
    • Computerstøttet samarbejde
    • Virtuelle bygninger
    • Semantisk web - næste generation af internettet
    • Vidensrepræsentationer og modelintegrationer
    • Intelligente bygninger

    Denne forskning udnyttes til undervisning af kommende ingeniører til bl.a. byggebranchen. Derudover haves et stort netværk af virksomheder og øvrige byggerelaterede institutioner i såvel Danmark som internationalt.
     

    Gruppens forskningsaktiviteter

  • +

    Energi i byggeriet

    Forskningen er baseret på samfundets behov for reduktion af byggesektorens energiforbrug og miljøbelastning og det samtidige behov for forbedring af indeklimaet. I opnåelsen af dette ændrer kravene til bygningernes udformning og designprocessen sig kontinuerligt ligesom bygningernes rolle som en integreret del af et fremtidigt energisystem baseret på vedvarende energi.

    Formålet med forskningen er at minimere bygningernes indflydelse på det omgivende miljø gennem bedre anvendelse af passive og naturlige teknologier som for eksempel passiv solvarme, passiv køling, naturlig køling og ventilation samt dagslys. Indenfor nogle teknologier er der begrænset potentiale for forbedringer, så videreudvikling fokuserer på systemoptimering med deltagelse af alle byggeriets parter.

    Desuden fokuserer forskningen også på smart integration af den eksisterende bygningsmasse i energisystemet, således at kapaciteten af de eksisterende forsyningsnet og anvendelse af den vedvarende energiproduktion kan forbedres. Herunder på optimering af interaktionen mellem tekniske installationer, passive og naturlige systemer, og af hvordan termisk energilagring i bygninger kan bidrage til større fleksibilitet i energiforbruget.
     

    Gruppens forskningsaktiviteter

  • +

    Indeklima og bæredygtighed

    Forskningen inden for indeklima og bæredygtighed tager udgangspunkt et holistisk perspektiv på evaluering af indeklima, som er tæt forbundet med det bæredygtige byggeri og tankegangen bag dette. Indeklimaforskningen er centreret om en samlet vurdering af komfort, sundhed og velbefindende for brugere ud fra indflydelsen fra deres omgivende miljø. Vores forskning dækker evalueringen af både individuelle og kombinerede parametre inden for termisk, atmosfærisk, visuelt og akustisk indeklima med hovedfokus på de kombinerede effekter og evaluering af mere end en parameter ad gangen. Evalueringsmetoder dækker kvantitative og kvalitative metoder samtidig med, at man håndterer brugernes adfærd, bygningens robusthed og dens påvirkning på indeklimaet.

    Forskningen inden for indeklima bidrager også til ny viden inden for social bæredygtighed og påvirker derved den samlede vurdering af bæredygtige bygninger. Forskergruppen arbejder med alle aspekter af bæredygtighed i bygninger, men med hovedfokus på social og miljømæssig bæredygtighed, herunder indeklima, livscyklusvurdering (LCA) og bæredygtige byggematerialer.
     

    Gruppens forskningsaktiviteter

  • +

    Ventilation og strømningsteknik

    Dette forskningsområde fokuserer på luftstrømningsprocesser i bygninger samt tekniske installationer. Ventilation og luftstrømninger i bygninger er væsentlige elementer i bestemmelsen af energi og massestrøm i en bygning og danner basis for bestemmelse af global termisk komfort og luftkvalitet.

    Beskrivelsen af lokal komfort og luftkvalitet er også tæt forbundet med en beskrivelse af de involverede luftstrømningsparametre. Emnet dækker mange områder som fri og tvungen konvektion, grænselagstrømning, jetstrømme af forskellig art, stratificeret strømning og plumer over varmekilder. Forskningen involverer også andre områder, f.eks. termisk varmeledningsledningsevne, termisk stråling og massediffusion og har grænseflader til medicin og fysiologi i forbindelse med undersøgelser af luftfordeling og massetransport omkring personer.

    Desuden behandles luftstrømsprocesserne i bygningskomponenter og -installationer. Derfor udgør ventilations- og luftstrømningsprocesser i bygninger grundlaget for bestemmelse af energiforbrug, indeklima og arbejdsmiljø, men anvendes også til risikovurdering i forbindelse med brand, spredning af røg, forurening, transport af bakterier og spredning af gasser i katastrofer.


    Gruppens forskningsaktiviteter

Sektionsleder

Tilknyttede laboratorier

  • Laboratoriet for Indeklimateknik
  • It-laboratoriet
  • Laboratory of Building Material Characterization